TILSKUD OG HJÆLP TIL NYT HØREAPPARAT

Det kan være en udfordring at finde vej i systemet, når man overvejer høreapparat. Denne guide hjælper dig på vej, så du bliver klogere på dine muligheder i processen til at få et høreapparat.

6 TRIN TIL AT FINDE VEJ I SYSTEMET TIL NYT HØREAPPARAT

1 - ALLE MUMLER OMKRING MIG OG FJERNSYNET ER BLEVET FOR LAVT

At erkende et høretab er det første skridt på vejen. Det kan være et stort skridt for mange. Er du i tvivl om du muligvis har et høretab prøv vores gratis online høretest her eller henvend dig hos en ørelæge.

Du behøver ikke henvisning fra egen læge for at tage til ørelægen.

2 - BESØG HOS ØRELÆGEN

Ørelægen vil foretage en høreprøve og spørge ind til gener omkring din hørelse. Accepter ikke hvis lægen siger at dit høretab for normalt for alderen. Alle med høretab på over 25-30 db har ret til et høreapparat. 
Det er en god ide at tage en pårørende med, som kan hjælpe dig i processen.

VIGTIGT! Ørelægen skal informere dig om dit valg til selv at vælge. Det er i de fleste tilfælde nemlig muligt både at gå igennem det offentlige eller det private, når du skal vælge høreapparat.

3 - PRIVAT ELLER OFFENTLIG KLINIK. KEND DINE MULIGHEDER!

Det er muligt at blive henvist til enten offentlig, puljeklinik eller privat klinik fra ørelægen.

Offentlige klinik: Her er der ingen egenbetaling, men udfordringen i det offentlige er lange ventetider. Se offentlige ventetider her.
 
Puljeklinik: Puljeklinikker er private klinikker, som kun arbejder med offentlige apparater. Ventetiden er generelt længere end i det private, men hurtigere end i det offentlige. Dog kan der kun vælges apparater fra offentlige aftaler.
 
Privat klinik: En anden mulighed er at gå til en privat klinik, hvor der ikke er ventetider og der generelt er mere tid til den enkelte person. Her kan der være noget egenbetaling på et høreapparat, men der findes flere måder at få tilskud på, så du hurtigere kan få et godt apparat på ørene.

4 - TILSKUDMULIGHEDER

- Vælger du at gå til en privat klinik, kan alle med høretab få et offentligt tilskud med. I Danmark er det muligt at få et nyt tilskud hvert 4. år som høreapparatsbruger. 
 
- Er du medlem af sygesikringen Danmark, kan du få tilskud på mellem 1.000-3.000 kr. på egenbetalingen. Læs mere her
 
- Med almindeligt offentligt helbredstillæg kan du få tilskud til dit høreapparat. Du kan få dækket op til 85% af en eventuel egenbetaling på dine nye høreapparater. Se mere her
 
- Nogle forsikringsselskaber tilbyder tilskud til dit høreapparat, hvis du har mistet dit gamle. Tjek selv med din forsikring. 

5 - FÅ TILPASSET HØREAPPARATET TIL DIG

Når du har fået din henvisning fra ørelægen, så er næste step at vælge din høreklinik. Klinikken hjælper dig med at finde det helt rigtige apparatet til dig og dine behov. Der kan gå noget tid indtil du får udleveret apparatet, da det skal justeres og tilpasses til dig personligt.

6 - EFTERFØLGENDE HJÆLP OG VEJLEDNING

Når du har fået udleveret dit høreapparat, kan du efterfølgende have behov for hjælp og vejledning. Hvis du har fået apparatet igennem det offentlige eller en puljeklinik, så kan du få hjælp på et kommunikationscenter Se en oversigt over landets kommunikationscentre. Har du købt apparatet igennem en privat klinik, så henvend dig i butikken for hjælp. De kan typisk hjælpe med undervisning af dit høreapparat og rådgivning om tilbehør og hjælpemidler til dig.

Find dit nærmeste kommunikationscenter her >
 
Derefter er det bare med at nyde at du nu igen kan høre fjernsynet, efterårets blade og børnebørnenes grin igen.
 
God fornøjelse med dit høreapparat!

ER DU I TVIVL OM DU BEHØVER HØREAPPARAT?

FÅ AFKLARING MED EN GRATIS HØRETEST HOS EN LOKAL HØRESPECIALIST

Udfyld felterne nedenfor og bliv kontaktet af en lokal hørespecialist om en høretest aftale.
*
*
*
*

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig Widex nyhedsbrev og få tips, nyheder og tendenser om høretab og høreapparater.

Tilmeld dig her

Vælg land

Widex A/S
Nymøllevej 6
3540 Lynge
Danmark
Tlf. 44 35 56 00