HØREAPPARATER, DER PLACERES I ØRET

Det er nemt at opnå perfekt tilpasning af et høreapparat ved hjælp af CAMISHA - Widex' avancerede laserteknologi.

Disse høreapparater passer direkte i dit øre, så det er vigtigt, at de har den perfekte form og størrelse for optimal komfort og lydkvalitet. Se udvalget af Widex i-øret-høreapparater.

I-ØRET (ITE)

I-øret-høreapparater (ITE) er egnede til de fleste typer høretab. De er normalt små som en øreprop og sidder i den ydre del af øregangen. Afhængig af øregangens størrelse kan et i-øret-høreapparat være relativt diskret.

Når du udstyres med et ITE, specialfremstilles høreapparatets skal, så det passer til dit øres form. Skallen indeholder al vigtig elektronik, og det er en rigtig god løsning for brugere på farten, som har brug for, at deres høreapparater altid bliver siddende hvor de skal. Batterierne indsættes i en batteriskuffe, som sidder direkte på høreapparatet. De kan nemt tages ud med en lille magnetstav.

HELT-INDE-I-ØRET, COMPLETELY-IN-CANAL (CIC)

Helt-inde-i-øret-høreapparater (CIC, completely-in-canal) er en glimrende løsning til personer med mildt til middelsvært høretab, som søger et diskret høreapparat.  

Afhængig af dit øres størrelse og form passer CIC-høreapparatet dybt inde i øregangen, hvor det er næsten usynligt. Alle Widex CIC-høreapparater er fuldautomatiske, så du kan høre klare og naturlige lyde helt uden eller med minimale forstyrrelser. CIC-høreapparater kan fjernes ved hjælp af en lille, udvendig udtrækssnor.

USYNLIG-I-ØREGANGEN-HØREAPPARATER (IIC)

IIC'er er de mindste høreapparatmodeller på markedet. Usynlig-i-øregangen-høreapparater udnytter ørets naturlige form til at lokalisere lyd. Den specialtilpassede skal er designet til at passe dybt inde i dine øregange, hvor den er praktisk taget usynlig.

IIC-høreapparater passer så behageligt i dine ører, at du kan glemme, du bruger dem. De er desuden fuldautomatiske, hvilket gør lytteoplevelsen endnu mere naturlig.

ONLINE HØRETEST

Det er meget nemt at gennemføre vores online-høretest. Du skal bare svare på fem simple spørgsmål og lytte til nogle få lydeksempler. Du vil modtage dine resultater med det samme.

Vælg land

Widex A/S
Nymøllevej 6
3540 Lynge
Danmark
Tlf. 44 35 56 00