WIDEX BLOG
The symptoms of tinnitus are a ringing or buzzing sound in your ears

Symptomerne på tinnitus

03-12-2019
03-12-2019

Tinnitus er en almindelig form for hørenedsættelse, der giver en ringen, susen eller hylen for ørerne. Men hvorfor sker det – og hvad kan du gøre ved det?
Ingen andre kan høre det – men du hører det hele tiden. Den ringen for ørerne... det er tinnitus

Så hvorfor fik du det?

Den mest almindelige årsag er en høreskade forårsaget af støj. 

Har du nogensinde været til en koncert og følt en ringen for ørerne i et stykke tid bagefter? Efter en begivenhed med høje lyde er det ikke ualmindeligt at få tinnitus midlertidigt. I det tilfælde er tinnitussen blot en kortvarig gene for de fleste. 

Men hvis du er udsat for kraftig støj i længere tid, kan du ende med at kunne mærke din tinnitus oftere i form af en konstant ringen, summen eller brummen for ørerne. Den gode nyhed er, at tinnitus kan behandles på flere måder, så lyden bliver mere udholdelig. 
 

Hvad forårsager tinnitus?

Den præcise årsag til tinnitus kendes ikke. Udsættelse for meget kraftig støj i lang tid ad gangen menes dog at være en af hovedårsagerne. 

Tinnitus symptoms can be alleviated with sound therapy

Tinnitus har også været forbundet med øreinfektioner, ørevoks, ændringer i øreknogler og sensoriske nervelidelser. Nogle af disse kan behandles, men direkte behandling fjerner ikke tinnitussymptomerne helt. 

Endelig kan høreskader som følge af aldring meget vel forårsage tinnitus. Ligesom enhver anden del af kroppen falder hørelsen gradvist med alderen, og i nogle tilfælde fører det til tinnitus. 

Der findes ingen forklaring på, hvad der sker inde i vores ører og hjerne, når vi får tinnitus. En af teorierne er, at når hårcellerne i ørerne beskadiges (oftest ved kraftig støj), modtager hjernens kredsløb ikke de signaler, de forventer. I stedet for begynder hjernen selv at skabe disse signaler ved at frembringe en illusion af lyd, som vi kalder tinnitus. 

Vidste du det?
En undersøgelse fra 2004 viser, at selv folk i det gamle Egypten kendte  til tinnitus. Anden forskning påviser, at  den store komponist Ludwig van Beethoven led af tinnitus.

Svær tinnitus er ikke farlig, selvom den kan gøre det svært at sove og koncentrere sig. Desuden kan den påvirke vores arbejdshukommelse. Visse former for tinnitus har dog rod i medicinske årsager. Den sjældne form – pulserende tinnitus – skyldes ofte et helbredsproblem, der kan forsvinde efter korrekt behandling. 

Hvad forværrer min tinnitus?

Der er flere ting, der kan få din tinnitus til at blusse op. Tinnitus kan forekomme at være værre, når du føler dig træt eller stresset, eller når du befinder dig i meget stille omgivelser (fordi du bliver mere opmærksom på den ringende eller summende lyd).
Rygning, overdreven indtagelse af alkohol, visse medikamenter, såsom aspirin, samt visse typer antibiotika og kræftmedicin – og selv koffein – kan få din tinnitus til at blusse op.

Hvordan behandler man tinnitus? 

Lydterapi kan hjælpe, udover at drikke mindre alkohol, ryge mindre, indtage mindre koffein og foretage andre livsstilsvalg. Forskellige typer lyde kan reducere de mest almindelige virkninger af tinnitus, såsom søvnbesvær og følelsen af stress. 

Du kan få beroligende lydterapi til lindring af din tinnitus via apps på din telefon, lydgenererende maskiner til at hjælpe dig med at falde i søvn eller bærbare lydgeneratorer. 

Nogle mener, at denne form for terapi ændrer følsomheden i de hørende dele af hjernen, mens andre mener, at den fungerer ved at aflede din opmærksomhed fra tinnitussen.

Hvis du gerne vil lindre din tinnitus, kan du anmode om en konsultation hos en lokal Widex hørespecialist

Vidste du det?
Lydterapi blev lanceret i 1903, da en læge ved navn Spaulding brugte et klaver til at matche tinnitusfrekvensen hos sine patienter ved at afspille den frekvens, indtil hans patienter ikke kunne høre den mere.

Hvordan er høretab og tinnitus forbundet?

Hvis du har høretab, kan de lyde, der stammer fra tinnitus, virke endnu højere. Det er ikke ualmindeligt både at have høretab og tinnitus. Mange med høretab oplever faktisk også tinnitus – og omvendt. Det betyder dog ikke, at hvis du har det ene, så har du helt sikkert også det andet. 

Hvis du har mistanke om tinnitus, så bestil tid hos din læge eller hørespecialist. 


Kilder:
https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/tinnitus/symptoms-causes/syc-20350156
https://www.amplifon.com/uk/ear-diseases-and-disorders/tinnitus/symptoms
https://www.tinnitus.org.uk/sound-therapy
https://www.webmd.com/a-to-z-guides/understanding-tinnitus-basics
https://www.health.harvard.edu/diseases-and-conditions/tinnitus-ringing-in-the-ears-and-what-to-do-about-it
https://www.news-medical.net/news/2006/03/13/16544.aspx

Related Posts


TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig Widex nyhedsbrev og få tips, nyheder og tendenser om høretab og høreapparater.

Tilmeld dig her

Vælg land/region

Widex A/S
Nymøllevej 6
3540 Lynge
Danmark
Tlf. 44 35 56 00