WIDEX BLOG

7 myter om tinnitus

Tinnitus er sandsynligvis årsagen til den ringen eller summen for dine ører, der bare ikke synes at ville holde op. Din læge har muligvis fortalt dig, at tinnitus ikke kan afhjælpes, og at du bare bliver nødt til at lære at leve med den.

Tinnitus er en lidelse, der i bedste fald er generende og i værste fald invaliderende − men den kan lindres på forskellige måder. Her er nogle af de misforståelser, vi har hørt om tinnitus, og de fakta, du bør kende.
 

MYTE 1: Jeg kan ikke gøre noget ved tinnitus.

FAKTA: Mange går til lægen for at beklage sig over ringen eller summen for ørerne og får at vide, at der ikke er meget at gøre ved det. "Tinnitus er bare noget, du bliver nødt til at lære at leve med," siger de. "Prøv at ignorere den." Men faktum er, at der er MEGET, du kan gøre for at mindske virkningerne af tinnitus.  

Her er nogle veldokumenterede metoder til at mindske susen for ørerne:

- Tinnitus-lydterapi: Brugen af lyd er et vigtigt element til behandling af tinnitus. Forstærket lyd fra høreapparater, påvirkning fra omgivelserne, musik eller støjgeneratorer kan hjælpe med atminimere kontrasten mellem den summen eller ringen, som tinnitus giver, og det omgivende lydmiljø.

- Høreværn: Udsættelse for støj er en af de hyppigste årsager til tinnitus. Brug høreværn, når du befinder dig i nærheden af kraftige lyde.

- Tinnitusrådgivning: Udredning og rådgivning gennem en erfaren hørespecialist, som er uddannet i håndtering af tinnitus, kan bidrage til at fastlægge årsagen til din tinnitus og minimere dennegative indvirkning, den kan have på din livskvalitet. Virkningerne af tinnitus kan ofte mindskes med en kombination af rådgivning og lydterapi.

- ZEN-toner i høreapparater: ZEN-toner kan hjælpe dig med at lindre tinnitus. ZEN-toner er tilgængelige som et individuelt program i alle nyere Widex høreapparater. ZEN-toner kan gøre ringen for ørerne mindre fremtrædende gennem forstærkning af naturlige omgivende lyde og naturlyde.

- Afslapningsøvelser: Stress kan ofte forværre tinnitus. Læs en bog, gå en tur, øv vejrtrækningsteknikker, og lav afslapningsøvelser.

Her er et eksempel på en ZEN-tone



MYTE 2: Tinnitus er midlertidig. Den forsvinder hurtigt.

FAKTA: Nogle former for tinnitus er midlertidige og forårsaget af nylig udsættelse for kraftig støj. Andre former er mere langvarige eller kan vende tilbage med mellemrum. Tinnitus påvirker mennesker på mange måder. Ifølge Storbritanniens nationale sundhedsvæsen er der flere forskellige "tinnituslyde."

Disse lyde omfatter:

- Mild tinnitus: Denne form for tinnitus kan ofte være maskeret af kraftigere lyde. Personer med mild tinnitus mærker muligvis kun en ringen eller summen for ørerne i meget rolige omgivelser, som f.eks. når de prøver at falde i søvn eller læser en bog.

- Højfrekvent tinnitus: De fleste oplever tinnitus som en højfrekvent hvæsende, hylende eller summende lyd i ørerne. Nogle gange hænger disse lyde sammen med din kropsholdning. Du hører dem muligvis kun, når du sidder eller ligger ned, eller når du drejer hovedet på en bestemt måde.

- Lavfrekvent tinnitus: Nogle gang kan tinnitus høres som en lav lavfrekvent rumlende lyd.

- Musikalske hallucinationer: Tinnitus manifesterer sig kun sjældent som en musikalsk hallucination, hvor du hører en sang gentagne gange i hovedet.

MYTE 3
: Piller som kur mod tinnitus.

FAKTA: Nogle virksomheder reklamerer for, at de har en mirakuløs kur mod tinnitus, hvor nogle få piller kan stoppe alle tegn på tinnitus. Der er forsket meget i virkningerne af medicin og vitamintilskud på tinnitus, men der findes i øjeblikket ikke nogen veldokumenteret kur mod tinnitus.  Det er kun apparater og lydterapi til behandling af tinnitus, der har vist sig at kunne mindske virkningerne af tinnitus.

MYTE 4: Høreapparater kan ikke afhjælpe tinnitus.

FAKTA: Høreapparater er en af de mest effektive måder at bekæmpe tinnitus på. Widex høreapparater er især nyttige for tinnituspatienter, fordi de:

- Giver maksimal forstærkning i meget rolige omgivelser, så kontrasten mellem tinnitus og stilhed reduceres
- Begrænser den generelle lydstyrke, som øret opfatter i mere støjende omgivelser, hvilket kan være kritisk for mennesker med høretab

Høreapparater kan også udstyres med Widex ZEN − en funktionalitet, der afspiller beroligende toner til lindring af tinnitus, når du har brug for det.

MYTE 5: Tinnitus og høretab hænger ikke sammen.

FAKTA: Mange med tinnitus har også høretab. En nyere fransk undersøgelse har vist, at ud af 123 undersøgte personer med tinnitus var der kun én, der ikke havde høretab.  Den britiske tinnitusforening skønner, at 90 % af dem, der er ramt af tinnitus, også lider af høretab. Derudover viser forskning, at dem, der tilsyneladende ikke lider af høretab, kan have et "skjult høretab".

MYTE 6: Jeg har aldrig lyttet til høj musik, så jeg får ikke tinnitus.

FAKTA: Udsættelse for støj er kun én af mange årsager til tinnitus.

MYTE 7: Tinnitus er en ny lidelse forårsaget af MP3-afspillere.  Ingen led af tinnitus i gamle dage.

FAKTA: Tinnitus har eksisteret, lige så længe man har skrevet ting ned. En undersøgelse fra 2004 viser, at selv mennesker i det gamle Ægypten refererede til lidelsen. Det er desuden blevet påvist, at den store komponist Ludwig Van Beethoven led af tinnitus.

Besøg en høreklinik og få afklaring om du har tinnitus 
Eller download afslapningsøvelser, der hjælper mod tinnitus 

 

Related Posts

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig Widex nyhedsbrev og få tips, nyheder og tendenser om høretab og høreapparater.

Tilmeld dig her

Vælg land

Widex A/S
Nymøllevej 6
3540 Lynge
Danmark
Tlf. 44 35 56 00