search button
 
agent-dkproductshoerelseomwidexnyhederdownloadskontakt

SCOLA - en hjælp til både børn og voksne

SCOLA er sammen med høreapparatet med til at forbedre muligheden for at høre, selv under vanskelige lytteforhold.

Mindre børn

Tilegnelse af sproget er af afgørende betydning for barnets sociale udvikling. Derfor er det vigtigt, at barnet får de bedst mulige hjælpemidler så tidligt som muligt. For mindre børn med en svær hørenedsættelse kan SCOLA FM være til stor hjælp, både hjemme og i børnehaven. Barnet bør dog være godt vant med at bruge høreapparater, før FM-systemet introduceres.

Større børn og unge

Et klasseværelse kan ofte være et vanskeligt lyttemiljø. Dårlig akustik, støj, rumklang og afstand til læreren kan være med til, at børn og unge høreapparatbrugere har svært ved at følge med. Her kan SCOLA være til stor hjælp og sørge for, at brugeren får det bedst mulige udbytte af både undervisning, samtaler og socialt samvær.

Voksne

Dårlige akustiske forhold, støj fra maskiner, festligt samvær og larmende restauranter - især kombineret med afstand til den, der taler - gør det ofte særligt vanskeligt for høreapparatbrugere. Både på arbejde og i fritiden kan SCOLA være en effektiv løsning, der afhjælper mange vanskelige lyttesituationer. For mennesker med et svært høretab kan daglig brug af et FM-system være en god løsning.

SCOLA-udstyret kan desuden tilsluttes eksternt udstyr som f.eks. tv, radio og PC.