Batterier
Widex batterier findes i fire størrelser: 10, 13, 312 og 675.
Det er vigtigt, at du bruger den rigtige størrelse til dit høreapparat. Den anbefalede batteritype kan ses i brugsanvisningen, som følger med høreapparatet.
Batteritype
Widex batterier er zink-luft-batterier og skal bruge luft for at virke.
Det er vigtigt, at der ikke kommer luft til batterierne før brug. Hvert batteri er forsynet med en klæbestrimmel, som sikrer, at batterierne er forseglede og friske, indtil de tages i brug.
Widex batterier er ikke genopladelige.
Kode for udløbsdato
Bemærk koden for udløbsdatoen foran på batteripakken, som angiver, hvor længe batterierne vil være brugbare.
Batterilevetid
Batterilevetiden afhænger af to ting:
Meget kraftige høreapparater bruger mere strøm end mindre kraftige høreapparater.
Strømforbruget – og dermed batterilevetiden – afhænger af høreapparatets indstillinger og hvor meget, det bruges. Strømforbruget varierer derfor fra det ene høreapparat til det andet og fra den ene person til den anden.
Bemærk:
- Når du er begyndt at bruge et batteri, kan det ikke gemmes til senere brug.
- Når forseglingsmærket fjernes, aktiveres batteriet.
- Batteriet holder op med at virke efter 4-6 uger, uanset om høreapparatet har været i brug i den pågældende periode.
|