Kjartan, UdviklingslaboratorietDa jeg startede i november 2004, var jeg lidt “grøn” på det elektrotekniske område. Jeg kom fra DTU, hvor jeg netop havde afsluttet en ph.d. i integreret optik, dog med en grunduddannelse inden for mikroelektronik. Udviklingen af små integrerede kredsløb er et område, der altid har fascineret mig, og høreapparatbranchen har masser af komplekse og interessante elektrotekniske udfordringer inden for dette felt. Jeg må ærligt indrømme, jeg er lidt af en nørd, hvad det angår. Satser på forskningenI udviklingslaboratoriet, hvor jeg arbejder, er de fleste ingeniører ligesom jeg selv. Widex er et firma, som satser på forskningen, og afdelingen er forøget med 60%, siden jeg startede. Vi er opdelt i specialiserede teams, og jeg arbejder primært med analog elektronik. Selvom det er kompliceret at udvikle de små kredsløb inde i høreapparaterne, er det rimeligt nemt at forholde sig til slutproduktet; enten virker det, eller også virker det ikke. Tænker i høreapparaterWidex er en familieejet virksomhed, som tænker i høreapparater. Der er ingen aktionærer, der presser os eller puster os i nakken for at tjene penge. Der er en god stemning her og en forståelse for, at der også skal være tid til familien. Holdningen er, at hvad man ikke når mellem 8 og 16, når man heller ikke mellem 16 og 19. Det resulterer i en masse engagerede medarbejdere, som gerne vil yde en ekstra indsats i stressede perioder.” | Widex for professionelle
www.widex.pro (kun på engelsk) byder på grundig baggrundsviden om den seneste Widex teknologi og audiologi, såvel som et overblik over de seneste Widex produkter. |