search button
 
agent-dkproductshoerelseomwidexnyhederdownloadskontakt

Gode råd til at lette kommunikationen

Det er meget individuelt, hvordan mennesker reagerer på et høreproblem, og hvor meget det påvirker den daglige kommunikation. Men fælles for de fleste typer høreproblemer er, at det bliver vanskeligere at følge med og at deltage i socialt samvær.

Et høreapparat kan ikke altid løse alle de høremæssige vanskeligheder, og derfor kan det være en stor hjælp, hvis du som pårørende er opmærksom på nogle enkle kommunikationregler:

  • Undgå at tale med ryggen til
  • Få øjenkontakt, før du begynder at tale
  • Sæt dig /gå tæt på, når du vil kommunikere  
  • Tal tydeligt - uden at overdrive eller råbe
  • Forsøg at vælge rolige omgivelser, når I skal tale sammen
  • Prøv at gentage med andre ord, hvis modparten har svært ved at høre
  • Sluk for radio og tv, hvis det forstyrrer

 

Mundaflæsning

Alle mennesker støtter sig ubevidst til aflæsning af mundbevægelser, især i støjende omgivelser. For mennesker med høreproblemer har mundaflæsning dog ofte afgørende betydning.

Du kan lette aflæsningen ved at være opmærksom på følgende:

  • Sørg for, at lyset falder på dit ansigt
  • Undgå at tale med mad i munden
  • Undgå at have hånden for munden, når du taler
  • Artikulér tydeligt og støt gerne tale med gestikuleren eller kropssprog 
  • Overskæg/fuldskæg gør det ofte vanskeligere at mundaflæse

 

Undervisning og kurser

Uanset om et høreapparat er anskaffet privat eller offentligt, har alle borgere i Danmark mulighed for at få gratis rådgivning og vejledning på kommunernes høreinstitutter. Her er der også mulighed for at  få undervisning og kurser.
Som pårørende kan du støtte din nærmeste ved at være den, der tager affære og undersøger mulighederne. Flere steder i landet udbydes desuden kurser for høreapparatbrugere og deres pårørende.

Læs mere om høreinstitutter og kurser i offentligt eller privat regi på widex.dk/vejenrundt