Musik og høreapparaterDe fleste mennesker holder af musik i en eller anden form, og det gælder selvfølgelig også mennesker med høreapparater. Der er dog meget forskel på, hvordan musik lyder for den enkelte bruger.Ved lettere høretab oplever mange, at høreapparatet hjælper betydeligt. Men er høretabet middelsvært eller svært, kan det påvirke toneopfattelsen, dvs. der kan optræde tonedøvhed (man hører falsk). Det har som regel også betydning, i hvilke toneområder hørelsen er nedsat. Er der kun en hørerest tilbage i diskanten (de lyse toner), kan det være svært at høre f.eks. violiner og de fine nuancer i jazz og rytmisk musik. Både tonedøvhed og nedsat hørelse i specifikke områder kan gøre det vanskeligt at genkende musik, instrumenter og sangstemmer. Mange høreapparatbrugere kender situationen: Du hører et stykke musik, men kan ikke genkende det. I det øjeblik, du får at vide, hvad det er, hører du det pludselig tydeligt. Her spiller hukommelsen en vigtig rolle. Hjernen har en fantastisk evne til at ’huske’ toner, og denne evne kan være til stor hjælp ved musiknydelse. Ligeledes kan den ’muskulære’ hukommelse være en stor hjælp, hvis du holder af at synge. MusikprogramHøreapparater er generelt udviklet til at forstærke tale på bedst mulige måde. Musik bevæger sig dog over et langt større frekvensspektrum. Widex udviklede som de første et musikprogram, der netop tager særligt hensyn til musikkens præmisser. | Programmer Hvert program i høreapparatet er målrettet til bestemte lyttesituationer. Læs mere om de forskellige programmer. |