Høreapparater - en stor hjælpSelvom høreapparater ikke giver normal hørelse, vil de hjælpe dig med at få en masse af den lyd, du har mistet, tilbage igen. Dagligdags lyde som fodtrin, tøjs knitren, vandhaner, køleskabet, fugle, løvet i skoven, dørklokken – ja, alle de lyde du måske ikke har hørt i årevis – bliver igen en del af dit lydunivers. Og frem for alt: Samtaler, tv, radio og musik bliver pludselig hørbart på en helt anden måde. Oftest giver høreapparaterne samtidig en langt større mulighed for at retningsbestemme lyd. Flere programmerDe fleste moderne høreapparater har mulighed for flere programmer, dvs. du kan skifte program alt efter lyttemiljø. F.eks. er der mulighed for program til musik, støjende omgivelser eller en særlig indstilling til svag tale. Det betyder, at du med blot et enkelt klik på høreapparaterne eller på en fjernbetjening kan vælge program alt efter lyttemiljø. Livskvaliteten tilbageMed høreapparater har du mulighed for igen at deltage aktivt i samtaler og diskussioner. Du kan følge med i teater og foredrag, du kan høre børnestemmer, og du kan se tv og høre radio uden at få vrøvl med ægtefællen eller naboen. Mange høreapparater har desuden den såkaldte teleslyngefunktion, hvilket vil sige, at hvis der er teleslynge i tv’et, telefonen, til foredraget eller i teatret, kan du få lydkilden sendt trådløst direkte til høreapparaterne. | Programmer Hvert program i høreapparatet er målrettet til bestemte lyttesituationer. Læs mere om de forskellige programmer. |