Widex løsninger til børn
Et barn kan i en meget tidlig alder få glæde af den exceptionelle Widex lyd - faktisk allerede fra dag ét. Vi tilbyder løsninger til både spædbørn, små børn og større børn.
Specielt til baby
Widex har designet et høreapparat, der er specielt beregnet til babyer. WIDEX BABY™440 høreapparatet giver spædbørn adgang til så mange lyde som muligt for at stimulere barnets tale- og sprogudvikling. Den høje kvalitetslyd giver dit barn mulighed for bedre at kommunikere med dig og den omgivende verden, hvad enten barnet er derhjemme, i vuggestuen eller sammen med sine bedsteforældre.
Takket være sin miniaturestørrelse passer WIDEX BABY440 perfekt til små ører, og da høreapparatet er konstrueret af lette, men stærke materialer, kan du være sikker på, at det sidder forsvarligt og behageligt hele dagen. Vi har endvidere koncentreret os om at gøre det så hurtigt og nemt som muligt at tilpasse WIDEX BABY440.
Mere om WIDEX BABY440
Til børn generelt
Med Widex høreapparater træder dit barn ind i en verden af exceptionel lydkvalitet - selv i krævende lyttesituationer som i klasseværelset, på legepladsen, i bilen eller foran fjernsynet.
Vores avancerede Widex funktioner fokuserer på at gøre tale hørbar, og fleksible justeringer sikrer stor præcision i tilpasninger til børn i alle aldre.
Widex anbefaler udvalgte modeller fra mind familien samt Passion440 høreapparatet til børn. Se modeller, farver og fordele.
Tilbehør
Der findes en række praktisk og let anvendeligt tilbehør til børns høreapparater, herunder en RC4-fjernbetjening og SCOLA FM-systemet.
Hvis du er forælder til et mindre barn, kan du bruge fjernbetjeningen til at afbryde eller slukke for lyden, eller du kan skifte funktioner på dit barns høreapparat. Større børn kan selv anvende fjernbetjeningen.
SCOLA FM-systemet, som er kompatibelt med de fleste Widex bag-øret-høreapparater, kan være en god hjælp til dit barn, f.eks. i klasseværelset, hvor der ofte er vanskelige akustiske forhold som støj, rumklang og afstand til læreren.
Læs mere under Tilbehør. |