Forældre og pårørendes reaktionerForældre reagerer meget forskelligt, når de opdager, at deres barn har nedsat hørelse. Det samme gælder familie og venner. Det er imidlertid naturligt og sundt at reagere.
Måske kommer hele følelsesspekteret tilmed i spil. Det kan være svært at tale om, men som regel er det en stor hjælp at være åben - at få det usagte og måske skamfyldte frem i lyset. Ofte vil omgivelserne gerne trøste og nedtone problemet, men giv jer selv lov til at reagere. Fortæl om jeres situation til enhver, I føler, kan kaste lys over emnet, eller som bare vil være der til at lytte til jeres bekymringer.
Accept af hørenedsættelsenDet er ofte en proces at erkende og acceptere barnets hørenedsættelse. For nogen går det nemmere end andre – ikke to børn er ens, forældre er det heller ikke. Giv jer derfor den tid, I har brug for. |