search button
 
agent-dkproductshoerelseomwidexnyhederdownloadskontakt
TopImage
change font size

At få høreapparat

Når et barn skal have høreapparat, vil høreklinikken rådgive forældrene om fordele og ulemper ved forskellige typer høreapparater.

Stort set alle mindre børn får bag-øret-modeller. Da børns ører vokser konstant, skal høreapparatets øreprop skiftes jævnligt. Derfor er de helt små høreapparater, der sidder inde i øret, ikke velegnede til små børn. Bag-øret-modeller er bedre egnet til børn.

Aftryk til øreprop

Til fremstilling af ørepropper anvendes et aftryksmateriale for at skabe en nøjagtig kopi af øregangen. Aftryksmassen presses ind i barnets øre med en sprøjte (det gør ikke ondt) og fjernes forsigtigt igen, når massen er hærdet. Ørepropper til små børn er bløde og behagelige for barnet.

Samtidig med at barnet vokser, er det nødvendigt at tage nye aftryk for at sikre, at ørepropperne passer helt præcist i barnets ører.

Tilpasning af høreapparaterne

Tilpasningen af barnets høreapparater udføres så individuelt som muligt og foregår via specialdesignet computersoftware. Softwaren gemmer data fra de tilpassede høreapparater og bruges til fremtidige tilpasninger.

Tilpasseren - eller den tilknyttede hørepædagog - vil sørge for, at I som forældre kan betjene og vedligeholde høreapparaterne.

Det videre forløb

De fleste høreklinikker indkalder til test af barnets hørelse mindst en gang om året.  Her vil man foretage de eventuelle justeringer af høreapparaterne eller udskifte dem, hvis det er nødvendigt. 

I de fleste kommuner er det muligt at få refusion af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med besøg og kontrol på høreklinikken.

Proceduren i børnehøjde

Oplev tilpasningen af et høreapparat i børnespillet Chiwi.

Spil med Chiwi
Leg og lær om høreapparater. For børn mellem 3 og 7 år.

Start Chiwi-spillet.